DET KONGELIGE VEJLAG

Vejlaget for Kongensvej m.f.

 

 

Høring over optagelse af Dronningensvej som offentlig vej By-og Miljøområdet har modtaget en anmodning fra Grundejerforenlngen på Kronprinsensvej om, at optage en del af Kronprinsensvej som offentlig vej. Anmodningen omhandler strækningen fra Den Grønne Sti og frem til og med Kronprinsensvej 35.

 

Baggrunden for ønsket om en optagelse af Kronprinsensvej som offentlig vej, er begrundet med, at Kronprinsensvej er eneste tilkørselsvej til Kongens Kvarter, hvor der ligger en del offentlige institutioner.By-og Miljøudvalget førstebehandlede ansøgningen den 22. august 2011, idet forvaltningen af udvalget blev anmodet om en generel vurdering af områdets veje samt borgerinteressen i relation til, at vejene optages som offentlige veje. Der blev derfor besluttet, at forespørge grundejerne på de omkringliggende private fællesveje, om de er interesserede i en optagelse af vejene som offentlige.

 

Kommunen har desuden modtaget en ansøgning fra Vejlauget Frederiksberg Arbejderes Byggeforening på vegne af Den Hvide By, om optagelse af disse veje som offentlige.

på den baggrund skal kommunen anmode om en tilkendegivelse af, hvorvidt der på Dronnningensvej måtte være et ønske om, at vejen bliver optaget som offentlig. Dronnningensvej er en privat fællesvej.

 

Forinden en eventuel optagelse af vejen som offentlig, vil kommunen tilse vejens tilstand med henblik på at vurdere, om vejen eventuelt skal istandsættes.

 

Når en vej bliver offentlig, overtager kommunen ansvaret for og udgifterne til, at vejen bliver vedligeholdt og er i god og forsvarlig stand. Kommunen overtager samtidig ansvaret for renholdelse og snerydning af vejen. Disse forpligtigelser påhviler i dag de tilgrænsende grundejere.

 

Hvis du/I har bemærkninger til ovenstående imødeses disse senest tre uger efter modtagelsen af dette brev. Hvis du/I har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vej-og Parkafdelingen på telefon 38214220 eller på e-mail: vejogpark@frederiksberg.dk

 

Følgende private fællesveje er blevet hørt i forbindelse med forespørgslen om optagelse af vejene som offentlige: Kronprinsensvej, Arveprinsensvej, Kongens Tværvej, Kongensvej, Dronningensvej, Blytsvej, Jyllandsvej, Frederiksvej, Mathildevej.

 

Med venlig hilsen

Susanne Viuf

 

Copyright Vejlaget.for.Kongensvej.m.fl.veje